"Det betyder ikke noget hvor langsomt du går, så længe du ikke stopper."

Konfutse

Sæt farten ned

Af og til må vi sætte farten lidt ned.

Du kender det sikkert også godt.

Du kan se det for dig - målet.

Planerne og rutinerne er klar.

Skinnerne er lagt.

Du ved, hvor du skal hen.

Hvordan du kommer derhen.

Du trykker på autopiloten - og alt er godt.


Dette kan ske på mange forskellige niveauer i din hverdag - i dit liv.

Karriereplanen.

Hverdagsrutinerne.

Et projekt der hjemme eller på job.

Nye gode vaner.

Og så videre.

Du har lagt hele planen - trykker på autopiloten - og så er det bare af sted.


Ramt af livet

Men så bliver du ramt af livet.

På en eller anden måde.

Der opstår en situation, du skal tage dig af.

Verden bliver ramt af virus.

Omstruktureringer.

Noget i planerne tager længere tid.

Du bliver klogere undervejs.

Som eksempler.

Frustrationerne dukker op.

Eller forvirring og bekymring. Uro.

For der var jo noget, du skulle nå....

Nu var planen lige så god....



Så er det her du skal sætte farten ned.

Måske bare for en stund.

Til du har dig selv med igen.


Accepter og vær nærværende

Det vigtige er at du giver dig selv lov til at sætte farten ned.

Du skal ikke sætte farten ned med følelsen af frustration over hovedet.

Nej - du skal give dig selv lov til at sætte farten ned.


Det er ok.

Sæt farten ned og tag de små skridt, der fører dig lidt fremad.

Så du undervejs har tid til at tage vare på dig selv.

Mærke efter. Reflektere.


Gør dig i stedet umage med at være nærværende i dine aktiviteter.

Prøv at nyde at gøre det, du gør.

Vælg bevidst.

Lad dig ikke rive med af overspringshandlinger.
Hold pause når du holder pause. 

Gør rent når du gør rent.

Arbejd når du arbejder.

Vær nærværende med andre mennesker.

Og gør dig umage.

Og giv dig tid.


Som også Moliere siger:

De træer der vokser langsomt, bærer den bedste frugt.


Giv tingene tid - giv dig selv tid.

Intet bliver rigtig godt, hvis du ikke fik dig selv med.

Så sæt farten ned og kom støt og roligt op i gear igen.


Læs også: Rette tid og sted

- eller: Tålmodighed


Læs også:

marts 24, 2020

maj 7, 2020

oktober 30, 2020

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me