Vores hverdag er vendt på hovedet. 


I denne ekstreme tid sker det for rigtig mange af os på samme tid.
I mere normale tider, sker det alligevel af og til, at en større forandring vender op og ned på hverdagen.

Fx. når der sker ændringer i job-situationen eller i familien.


Nogle forandringer er selvvalgte - andre rammer os udefra.

Nogle forandringer er vi glade for - andre stod ikke lige på ønskesedlen.


Når hverdagen sådan ændrer sig, kan der dukke helt uventede reaktioner op.

Vi kommer ud af komfortzonen med alt det velkendte - og skal til at etablere en ny "normal".


Usikkerhed og utryghed giver tanker som - åh hvad kommer der til at ske? kan jeg klare det? hvad hvis det går galt? og så videre.


Der kan komme frustrationer - specielt hvis forandringen ikke er selvvalgt.

Frustrationerne kan låse os fast. Begrænse udsynet.


Især i disse tider er tempo-skifte tydeligt for mange.

Tidspunkter med ekstra travlt - tidspunkter med mere tid, end vi har været vant til. 

Det kan give en rastløshed i sig selv.

Eller risiko for stress.


Og så kan vi også blive ramt af glæde, overraskelse, kreativitet.

Store forandringer kalder på at finde nye løsninger på kendte og ukendte opgaver. 

Kalder på nye muligheder for at gøre ting, vi ikke anede vi kunne - eller fandt sjove, interessante.

Det kan give os fornyet energi.


Kunsten at holde balancen


Men hvordan holder vi balancen i alt dette virvar?


Det første vigtige er at forsøge at gribe situationen som den er.

Det vil sige at give slip på frustrationer over det, vi ikke kan ændre på alligevel.

Og i stedet gå i løsningsmode. Udforskningsmode.
Luk op for nysgerrigheden. Hvad er det der sker? Hvad gør det ved os? Hvordan reagerer vi?


Giv tilliden til at det nok skal gå, mere og mere plads. Tillid til at løsningerne vil indfinde sig.


Giv plads for at udforske og eksperimentere. Det er ok at tage fejl. At afprøve noget, der ikke virker alligevel.

Vi kan ikke lære nyt, uden at fejle.

Men tag små skridt ad gangen og se hvor det fører hen.


Læs mere: Når du skal videre - men ikke ved hvorhen


Find roen


Men det vigtigste er at give dig selv ro til bare at være.

Ro til at mærke.

Ro til refleksion.


Skriv dine tanker ned.

Skriv dine iagttagelser ned.

Reflekter over dagen - hvad fungerede? hvad er du taknemmelig over?


På denne måde kan du bevare din egen balance til at være midt i alt tumulten.


Vend selv hverdagen på hovedet


Det kan være meget givende og udviklende at vende lidt op og ned på hverdagen en gang imellem.

Se det hele lidt udefra.


Det kan du gøre i forskellige skalaer.

Lige fra den lille pause i løbet af dagen - en weekend-getaway - eller længere tid endnu længere væk fra hverdagen.

Her udefra kan du opdage ting i din hverdag, der ikke fungerer længere. Eller opdage det, du savner fra din hverdag, som du skal prioritere.


I stedet for at trække dig væk, kan du også eksperimentere med små og store forandringer.

Eksperimentere med nye aktiviteter eller interesser.

Gøre velkendte ting på nye måder.




Læs også:

august 7, 2020

oktober 26, 2017

december 3, 2020

Om Mette la Cour


Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt

Follow me